village to city logo
spacer


Mellem Landsby og Storby

Urbanisering i det antikke Grækenland mellem 1.050 og 500 f.Kr.

Hvornår opstod der byer i det antikke Grækenland? og fra hvilket tidspunkt kom byerne til at danne den primære sociale og økonomiske ramme for menneskelig aktivitet i den græske kultur?

I perioden efter den mykenske kulturs sammenbrud i sen Bronzealder (ca. 1.150 f.Kr.), udviklede den græske kultur sig fra at bestå af små skriftløse landsbysamfund med en økonomi baseret på lokal produktion og konsumtion, til omkring år 500 f.Kr. at være en bystatskultur bestående af omkring 1.000 bystater, med egne territorier, forfatninger, love, og med et meget udviklet handelssamkvem. Disse bystater var alle organiseret omkring et urbant center - en befæstet by - med tusindvis af indbyggere, huse, gader, torve, vandforsyning, templer, og andre bygninger, der husede politiske og religiøse institutioner. Den græske bystatskultur er velbeskrevet fra og med ca. 600 f.Kr., det tidspunkt hvor der er skriftlige kilder sammenfaldende med fysiske levn af byer (beskrevet af Polis Centeret, under Grundforskningsfonden, med kulmination i M.H. Hansen og T.H. Nielsen, An Inventory of Archaic and Classical Greek Poleis, Oxford 2005).

Eftersom der eksisterede et antal byer af en hvis størrelse omkring år 600 f.Kr., ud over en del mindre bosættelser af varierende størrelse og karakter, må der have foregået en afgørende udvikling i urbanisering i århundrederne før år 600 f.Kr., en udvikling som kun kan aflæses i de arkæologiske kilder. Den afgørende del af urbaniseringsprocessen som foregik kontinuerligt over en periode på ca. fem hundrede år fra ca 1.000 til 500 f.Kr., er endnu ikke blevet beskrevet tilfredsstillende, primært fordi arkæologer og antikhistorikere ikke er enige om en klar definition af, hvad en by er (Stadt, city/town, cité/ville osv.), og heller ikke er enige om, hvad der konstituerer de essentielle forskelle mellem en landsby og en by. Uenigheden skyldes især, at en systematisk indsamling og analyse af de mange relevante data - de fysiske levn af byer – endnu ikke er foretaget. Hidtidige studier har været for begrænsede, enten geografisk eller kronologisk, eller ligefrem direkte imod forsøg på definitioner eller tavse vedrørende spørgsmålet om nødvendigheden af et dækkende empirisk grundlag for teoretiske diskussioner om urbanisering.

Med projektet Mellem landsby og Storby, finansieret af Carlsbergfondet fra 2008-10, er pĆ„begyndt en systematisk indsamling af de arkæologiske data, som indicerer eksistensen af byer, de såkaldte bykomponenter, f.eks. bymure, monumentale templer, brønde, privathuse, gade- og vej-systemer og havneanlæg. En samlet analyse af komponenternes forekomst og kvantitet er den eneste måde, hvorpå vi kan bestemme, hvad en by var i den oldgræske bystatsverden, og på hvilket tidspunkt urbaniseringsprocessen var så fremskreden, at man kan sige at byen var den dominerende bosættelsesform i den oldgræske kultur.

I et verdenshistorisk perspektiv er urbaniseringsprocessen i oldtiden blot begyndelsen på et fænomen som stadig er i udvikling, nemlig migrationen af mennesker fra land til by, og i dette år 2008 skønner geografer og demografer at der for første gang i verdenshistorien globalt set bor flere mennesker i byer end i mindre landsbyer og andre ikke-urbane bosættelser på landet. Op igennem historien er der således kommet flere og flere og større og større byer til. Ny forskning tyder på at der faktisk i den antikke Græske bystatskultur boede flere mennesker i byer end på landet, og samme kultur er den bystatskultur i verdenshistorien med det største antal individuelle bystater. Den statistiske sandsynlighed for at afdække faktorer som ikke blot siger noget om fremkomsten og udviklingen af de græske bystater, men også om byer som sådan, er derfor optimale.

For spørgsmål og kommentarer skriv til Rune Frederiksen: rf@villagetocity.org


spacer


english language versionspacergreek language site

divider

Reproduced with permission of M.C. Lentini and the Italian School of Culture at Athens