village to city logo
spacer


Projektets Udvikling

Projektet blev præsenteret d. 3. marts 2014 på Göteborgs Universitet med titlen “Urbanization of the Ancient Greek World Before Cities?”.
NB: Foredraget med PPP kan rekvireres ved at kontakte: rf@villagetocity.org

Projektet blev præsenteret d. 20. september 2013 på det Belgiske Akademi i Rom med titlen “Fortifications and the Archaic City in the Greek World”.
NB: Foredraget med PPP kan rekvireres ved at kontakte: rf@villagetocity.org

Projektet blev præsenteret på Winckelmann-Instituttet på Humboldt Universitetet i Berlin, onsdag 21. november 2012 med titlen:"From Village to City in the Late Geometric and Early Archaic Greek World".
NB: Foredraget med PPP kan rekvireres ved at kontakte: rf@villagetocity.org

Projektet blev præsenteret som et studie af én by, Korint, ved den internationale konference "The Corinthia and the Northeast Peloponessus: Topography and History from Prehistory until End of the Antiquity", ved Loutraki 28. marts 2009, og med titlen "Topographical Implications of the Seventh Century BC City Wall of Corinth". Dette foredrag (holdt på Nygræsk) vil udkomme som en artikel (på Engelsk) i konferenceakterne, som vil blive publiceret som en monografi fra det Tyske Arkæologiske Institut i Athen 2013.
NB: Foredraget med PPP kan rekvireres ved at kontakte: rf@villagetocity.org

Projektet blev præsenteret på Det Danske Institut i Athen 20. januar 2009, med titlen: "Urbanization in the Greek World 1000 - 500 BC - and the critical masses of settlement size and settlement numbers". Dette foredrag vil udkomme som en artikel eller som en del af den planlagte monografi.
NB: Foredraget med PPP kan rekvireres ved at kontakte: rf@villagetocity.org

Fremskridt

Databasen med bosættelser og by-komponenter (se 'Projektet') vokser stødt. Ud over at tjene til at holde teori op imod en empiri, der konstant får større vægt, og som projektets kerne går sin egen til dels forudsigelige gang, har den empiriske tilgang genereret nye ideer, fordi uventede mønstre er fremkommet gennem observation af datamængden (se nedenfor).

Urbanisering

Projektet opererer med den teori at urbanisering kun kan udvikles, "opstå", og blive ved med at fungere i forbindelse med bosættelser af en bestemt størrelse, og kun når sådanne bosættelser eksisterer i et kulturelt og økonomisk netværk af tilsvarende bosættelser. En bosættelses størrelse er først og fremmest udtrykt i antal indbyggere. Et bestemt antal indbyggere er nødvendig, en kritisk masse, før en bosættelse kan udvikle og eksistere med urbane funktioner. Rudimentære indbyggertal kan udregnes gennem fortolkningen af forskellige arkæologiske fund, og tallene sammenholdt med forekomsten af by-elementer, og den enkelte bosættelse derpå kategoriseret som urban eller ikke. Mine observationer hidtil er udtrykt i denne simple model. Figure 1 Settlement classification model De individuelle beregnede tal vil i hvert enkelt konkrete tilfælde altid være lavere eller højere end de virkelige (historiske) tal på et givent sted på et givent tidspunkt. Men for dette projekts formål er det helt tilstrækkeligt med selv meget omtrentlige tal. Pointen er at finde ud af, med stor sansynlighed, om en bosættelse tilhører en ud af de fire kategorier, hamlet, village, town eller city, ikke præcis hvor mange mennesker der boede på et givent sted på et givent tidspunkt.
Følgende parametre, som er både socio-økonomiske og strukturelle elementer, anser jeg på nuværende tidspunkt at indikere urbanisering:

Politiske og socio-økonomiske elementer

  • Øverste placering i bosættelsesmønster
  • Specialisering af arbejdsfunktioner
  • Handel (dette inkluderer handel med andre bosætteler, også naboer)
  • Brug af skrift

Strukturelle elementer

  • Befæstningsmur/befæstet (befæstbar) lokalisering
  • Huse med grundplan designet under indflydelse af omkringliggende huse, andre strukturer og/eller åbne bosættelsesområder (tæt bebyggelse)
  • Monumental arkitektur
  • Brolagte offentlige rum, som gader eller pladser
  • Installationer for vandforsyning og/eller dræn (ikke brønde)

Disse elementer er alle indikatorer for urbanisering, nogle mere end andre. De har alle været benyttet i urban forskning på verdenshistorisk plan, bortset fra den første, som jeg anser for at være gældende for det antikke Grækenland i præcis denne periode. Det står endnu ikke klart hvor mange eller præcist hvilke elementer man bør have attesteret i forbindelse med en bosættelse før den kan klassificeres som urban. Sammen udgør elementerne en polythetisk Weberiansk ideal-type snarere end en definition. Jeg vil selvfølgelig diskutere dette dybtgående i den monografi, der afslutter dette projekt, men lad mig blot kort sige at jeg for eksempel mener at bosættelser med en kombineret attestation af de første tre strukturelle elementer bør anses for urbane. Lad mig tilføje at der er store fortolkningsmæssige vanskeligheder forbundet med kilderne til nogle elementer, for eksempel, hvor mange "fremmede genstande" kræves identificeret før vi kan bestemme at en bosættelse var dybt indvolveret i handel? Og til hvilken grad tillader attestationer af skrift den konklusion at en bosættelse benyttede skrift i sit daglige liv? Det er klart at ingen bosættelser vil blive klassificeret som urbane ved attestationen af "svage" indikatorer alene. Styrken ved denne undersøgelse er den brede tilgang som søger at identificere en vifte af indikatorer, som så kan analyseres i sammenhæng. Analysen af forekomsten af by-elementer, sammenholdt med skøn af befolkningstal, giver så overordnede mønstre som vil udtrykke graden af urbanisering. Jeg har foretaget denne analyse for et antal bosættelser allerede, og den danner baggrund for den teoretiske model vist i Figur 1, og, som den viser, mener jeg at urbanisering indtræffer/kan indtræffe med en befolkning på 1000 indbyggere eller mere, i det antikke Grækenland i perioden 800-600 f.Kr. De karakteristika der udgør forskellen mellem "town" og "city" vil ganske sikkert stå klarere længere fremme i studiet, men distinktionen mellem disse to kategorier er mindre væsentlig. "Cities" er ekspanderede udgaver af "towns", det vigtige er at separere de urbane bosættelser fra de ikke-urbane, altså "village/hamlet" på den ene side og "town/city" på den anden, og ved sammenligningen af forekomsterne af disse to overordnede kategorier vil man kunne besvare spørgsmålet om hvornår den græske verden kan anses for at være (gennem-) urbaniseret i tidsrummet 800-600 f.Kr., hvor mange urbane enheder der var, hvor de lå osv.

Antal af "Towns" i den tidlige græske verden

Ligesom en bosættelse skal have en bestemt størrelse for at kunne fungere som urban enhed (kritisk masse af indbyggere), skal en bosættelse indgå i et netværk af lignende bosættelser. Bosættelses netværk er udtrykt som en kombination af antal af og afstand mellem bosættelser. Den (senere) antikke græske bystatskultur på omkring 1000 interaktive urbane enheder, var et stort netværk som havde sin oprindelse i den periode jeg undersøger i dette projekt, ikke kun i generel forstand men også i en meget konkret topografisk forstand: et stort antal af de senere byer repræsenterer et stadie i en kontinuerlig udvikling af langt tidligere bosættelser på de samme lokaliteter. Mens et stort antal af de tidlige bosættelser er uattesterede, er det muligt at vise, ved at samle information om de kendte bosættelser, kortlægge dem og analysere deres topografi og afstanden imellem dem, at regionale og supra-regionale netværk eksisterede. Netværk er identificeret i det nord-østlige Peloponnes, på Kreta, i Jonien og i de græske koloniområder i Italien. Identifikationen af disse netværk er ikke min observation, men jeg håber at blive i stand til at demonstrere, via andre topografiske mønstre jeg allerede kan se i materialet, at der var flere sådanne regionale netværk og at de alle var forbundet i det samme overordnede netværk, holdt sammen af kommunikation primært over havet. Antallet af identificerbare urbane enheder er naturligvis lavere end antallet af kendte (senere) klassiske byer, men allerede nu mener jeg at materialet, akkompagnieret af massiv indirekte evidens og grundige studier af undersøgelses- og bevaringsgraden på de enkelte lokaliteter, understøtter den slående konklusion at de fleste af de klassiske byer også var urbane enheder omkring år 700 f.Kr.

Nye observationer

Ud over de ovenfor beskrevne resultater, som udgør kernen i projektet, har jeg gjort følgende observationer som resultat af de indsamlede data. Utvivlsomt, når jeg har samlet flere data ind, og fået dem analyseret, vil der komme flere observationer: Figure 2 Modern Argos

  • Det antages generelt at bosættelser fra den tidlige jernalder (inklusiv århundredet 800 til 700 f.Kr.) var spredte (for eksempel Argos, Asine, Athens, Korint og Eretria). Jeg mener - efter at have studeret evidensen og fortolkningerne i de enkelte tilfælde - at denne opfattelse bør revideres. Mens det er rigtigt at lokaliseringen af begravelser i nogen grad støtter denne opfattelse, hviler den i lige så høj grad på rester af huse fundet ofte med flere hundrede meters mellemrum. Sådanne rester er fundet på grund af tilfældige undersøgelser, som ofte kun, igen på tilfældig vis, er bragt til en dybde hvor sådanne rester findes. Man kan derfor argumentere at de fundne rester, med anvendelse af basal statistisk metode, kun repræsenterer en lille del af af en stor mængde stadig eksisterende, men ikke attesterede, husrester, og at langt flere rester ville blive fundet hvis de blev søgt efter på systematisk vis, i de store uundersøgte områder der eksisterer i forbindelse med alle de ovenfor nævnte steder (se eksemplet Figur 2 som viser de større uundersøgte områder i byen Argos). Jeg mener at (større) bosættelser i perioden 800-600 f.Kr. var tætte, ikke spredte. Ideen om spredte bosættelser rejser desuden et antal praktiske spørgsmål: de ovennævnte bosættelser havde befolkningsantal i tusinder, og hvis de var spredte ville de have dækket så stort et areal at det ville have været ganske upraktisk at leve i dem. Endvidere bør det nævnes at der ikke er et eneste eksempel på en bosættelse der er blevet verificeret som "spredt" i forbindelse med en totaludgravning (eller en totaludgravning af et større repræsentativt område), mens vi har mange eksempler på tæt bosættelse i perioden (for eksempel Naxos på Sicilien, Megara Hyblaea, Prinias og Zagora).
  • Der skete grundlæggende ændringer i husarkitekturen i det 8. århundrede f.Kr. Den apsidale husform, let at bygge men pladskrævende i forhold til sine omgivelser, blev gradvist udskiftet med den rektangulære type, ofte i form af rækkehuse. Det er ikke min observation, men det fortolkningsmæssige potentiale af dette skift er slet ikke blevet udnyttet. At denne ændring indtraf som et resultat af generel pladsmangel som følge af voksende bosættelser er ret oplagt. Det nye hus-design kan derfor bruges som urban indikator, vel at mærke hvis det optræder med andre indikatorer i forbindelse med en given bosættelse.
  • Jeg mener også at attestationer af skrift (8. århundrede f.Kr.) er undervurderet, både i kvantitet og kvalitet. Der er faktisk ret mange attestationer af tidlig skrift, og fra mange forskellige bosættelser, hvilket må betyde at skrift blev anvendt som en del af samfundslivet, hvilket peger i retningen af urbanisering.

Verdenshistoriske Perspektiver

Lignende fænomener efterlyses
Jeg er meget interesseret i sammenligninger med andre kulturer. I den planlagte bog vil jeg naturligvis foretage en kort diskussion af urbanisering i mellemøsten og middelhavsområdet, specielt mhp. de Fønikiske og Etruskiske kulturer. Men jeg er også interesseret i tidlig urbanisering som sådan, i verdenshistorien, frem til industrialiseringen, som er ca. det tidspunkt hvor bystatskulturer forsvinder fra verdensscenen.

Følgende spørgsmål er centrale:

Cluster theory: bystater (som historisk fænomen) forekommer altid i sammenhobninger (clusters). Bystater kunne ikke opstå, vokse og vedblive med at eksistere over længere tid uden at indgå i et netværk med andre bystater. Dette forhold gælder også, vil jeg påstå, for urbane bosættelser som sådan. Et vigtigt spørgsmål er, selvfølgelig, hvor stor afstanden mellem individuelle enheder i et sådant netværk kan være førend der ikke længere er tale om et netværk. Og er der eksempler på urbane enheder der opstår og eksisterer i det vi ville kalde isolation fra andre bosættelser af samme karakter?

Jeg ville være meget interesseret i at blive gjort bekendt med eksempler på det sidste, skulle de eksistere. Jeg diskuterer ofte dette projekt med studerende såvel som etablerede forskere, også gennem denne hjemmeside, hvis du har kommentarer, spørgsmål, eller har brug for at diskutere et tema relevant for projektet, kontakt da: rf@villagetocity.org

spacer


english language versionspacergreek language site

divider
Rune Frederiksen, PhD
Det Danske Institut i Athen
Platia Aghias Aikaterinis
Herefondos 14
GR 105 58, Athens
Greece
[k] + 30 697 4958638
[e] rf@villagetocity.org
devider